Aktivator bøjle

Aktivator bøjlen er en aftagelig bøjle lavet af akryl og ståltråde, der er designet til at korrigere bidfejl ved at justere forholdet mellem under- og overkæben. Denne form for tandregulering er mest almindelig hos børn og unge, hvor den udnytter vækstperioder til at opnå de bedste resultater. En aftagelig bøjle som aktivator bøjlen byder på både fordele og ulemper, men hvis du er i tvivl om, hvorvidt det er den rette løsning for dig eller dit barn, anbefaler vi at booke en gratis konsultation. At spørge en gang for meget er bedre end ikke at spørge nok.

bedste bøjletandlæge i København

Aftagelig aktivator bøjle

Aktivator bøjlen skal hjælpe med at skabe en korrekt udvikling af kæberne og forbedre både funktionen og udseendet af tandsættet. Ved at justere kæbernes position i forhold til hinanden, kan aktivator bøjlen effektivt hjælpe med diverse bidfejl og skabe en sundere mundhygiejne. Denne tilgang sigter mod langvarige forbedringer og ikke kun umiddelbart synlige ændringer. En anden aftagelig bøjle løsning, er ganebøjle. Dette burde du også overveje. Du kan sammen med vores specialtandlæger finde den mulighed, der er bedst for dig.  

Hvornår er en aktivator bøjle relevant?

Brugen af en aktivator bøjle afhænger af hver enkelt person. Man ser på alder og de specifikke bide problemer man står overfor. Da bøjlen er mest effektiv i perioder med vækst, er det ideelt at starte behandlingen hos børn og unge. En grundig konsultation med en specialtandlæge kan afklare, hvilken behandling der er bedst, baseret på en vurdering af mund- og kæbe struktur.

 

Behandlingstid med en aktivator bøjle

Varigheden af behandlingen med en aktivator bøjle varierer fra patient til patient. Typisk kan den strække sig over et til tre år, hvor bøjlen skal bæres omkring 14-16 timer dagligt, inklusive nattetimer, for at sikre de bedste resultater. Det kræver engagement og tålmodighed, både fra barnet og forældrenes side.

 

Fordele og udfordringer ved en aktivator bøjle

At vælge en aktivator bøjle til tandregulering er en stor beslutning, der bør tages med omtanke. Det er vigtigt at være opmærksom på, hvor mange timer dagligt bøjlen skal bæres, og hvilke specifikke “regler” der følger med brugen af den. Selvom det kan være en udfordring at overholde de krav som bliver stillet, spiller de en afgørende rolle for behandlingens succes.

Succesen af en behandling med aktivator bøjle afhænger i høj grad af samarbejdet mellem patient, forældre, og os som specialtandlæge. Det er afgørende at følge de anbefalinger, der gives, og at deltage i regelmæssige kontroller for at justere og evaluere fremskridtene.

Det er normalt at opleve en tilvænningsperiode, hvor bøjlen kan føles ubehagelig. Dette ubehag skulle gerne aftage med tiden. En god mundhygiejne er også vigtigt, bøjlen skal rengøres dagligt for at forhindre opbygning af plak og minimere risikoen for tandkødsbetændelse og huller i tænderne.

 

Kan voksne bruge aktivator bøjle?

Man siger ofte at aktivator bøjle bliver tilbudt til børn og unge, da de stadig er i vækstfasen. Voksne kan også godt blive tilbudt en aftagelig bøjle. Vi kan tilbyde det efter en længerevarende behandling, for at hjælpe tandstillingen til at forblive som den er. Derudover tilbyder vi andre løsninger til voksne som faste bøjler eller Invisalign

Sornsiri Sae-Wang

Sornsiri Sae-Wang

Faglig leder og specialtandlæge ved TandreguleringKBH og Clearli. Jeg har stor erfaring med behandling af børn, unge og voksne.