
5 /5 på Google
Invisalign behandling i København
Diskret tandretning med gennemsigtige retteskinner fra Invisalign.

Tal med en specialtandlæge

Få besvaret dine spørgsmål vedrørende Invisalign


Invisalign hos Clearli
Ønsker du at få rettet dine tænder på en diskret, fleksibel og komfortabel måde uden at påvirke dit sociale liv, så kan Invisalign være den rette løsning for dig.
TandreguleringKBH og Clearli er et klinikfælleskab på Frederiksberg i København, der samarbejder omkring Invisalign behandlinger for at sikre størst mulig faglighed og konkurrencedygtige priser for denne type behandlinger.
Hos TandreguleringKBH og Clearli er vi specialtandlæger i tandretning, og vi vil derfor give dig den rette vejledning i, hvad der er det rigtige for dig. Herved garanterer vi dig et sikkert og trygt forløb på vej mod et perfekt smil.
Gratis forundersøgelse med specialtandlæge
Det første skridt til et nyt smil er en gratis og uforpligtende forundersøgelse med vores specialtandlæge, så vi forstår dine unikke ønsker og behov og kan fortælle om mulighederne for tandretning med Invisalign.
- Gratis forundersøgelse
- Fleksibel betaling
- Mere end 25 års erfaring


Hvordan forløber en behandling med Invisalign?
Invisalign og usynlige retteskinner har opnået stor popularitet igennem de seneste 10 år, da man med disse kan rette tænderne på en nænsom og diskret måde uden, at omgivelserne bemærker det. Udviklingen af skinnerne har medført, at du med Invisalign undgår en række af de ulemper, der ofte forbindes med de traditionelle bøjler kaldet togskinner.
På vores klinik i København tilbyder vi dig en gratis og uforpligtigende forundersøgelse ved én af vores specialtandlæger, hvor der tilbydes en 3D-scanning af dine tænder.
Vælg Invisalign fordi
Usynlig bøjle
Komfortabelt forløb uden store smerter
Nem at rengøre
Sidder ikke permanent på dine tænder
Ud fra scanningen laver vores specialtandlæger en simulering, som deler din tandretning op i en række mindre trin, hvor hvert trin modsvarer én Invisalign skinne. Det samlede antal gennemsigtige retteskinner, der skal bruges til en behandling, er individuelt.
Hos TandreguleringKBH og Clearli tager specialtandlægen ansvaret for alle dele af din behandling og overlader derfor ingen dele til teknikere hos producenten.
Specialtandlægen anvender sin brede faglige viden om tandretning og kosmetisk tandretning til at vurdere dine muligheder såvel som dine begrænsninger. Derved sikres det, at der udarbejdes en optimal behandlingsplan tilpasset dig med særlig opmærksomhed på at minimere behovet for slibning (IPR) af dine tænder.
Hos TandreguleringKBH og Clearli prioriterer vi din følelse af tryghed højt sammen med din sikkerhed og sundhed, når vi planlægger behandlingsforløbet sammen med dig.

Du får udleveret dine personlige skinner ved behandlingens start og skifter selv skinnerne ca. hver 7. dag, i takt med at dine tænder rykker sig. Dette fortsættes, indtil alle dine skinner er brugt. Hvis du f.eks. har behov for 20 skinner, skal du forvente, at din behandling tager 20 uger, og hvis du har behov for 50 skinner, tager behandlingen ca. ét år.
For at sikre at din behandling forløber som planlagt, vil du løbende komme til kontrol på klinikken i København. Ved kontrollerne vil der evt. foretages tilpasninger af din behandling, hvis det vurderes nødvendigt. Dette er med til at give dig sikkerhed for, at det planlagte resultat af behandlingen opnås.
Skinnerne kan tages af og på efter behov, men for at opnå den mest effektive behandling anbefaler vi, at du som hovedregel har dem på i 22 timer i døgnet. De tages derfor helst kun af, når man spiser, hvilket også giver lejlighed til at børste tænder og opretholde en god mundhygiejne, som hvis du ikke havde bøjle på.
Er en behandling med Invisalign mulig for dig?
Det er ikke alle tandsæt og kæber, der er egnet til en behandling med Invisalign.
Vi anbefaler, at du benytter dig af vores gratis og uforpligtigende forundersøgelse, hvor én af vores specialtandlæger kan give dig en professionel rådgivning om, hvilken behandling, der er den rette for dig.
Vi tilbyder alle slags tandretningsmetoder og kan derfor vejlede dig om alternative behandlinger, hvis Invisalign ikke er en mulighed for dig. Hos os har du sikkerhed for, at vi altid vil tilbyde dig den behandling, der er den rette for dig.
Hvis du ikke i udgangspunktet er egnet til en behandling med Invisalign, kan en kombinationsbehandling muligvis være en løsning for dig. Denne behandling kombinerer fast apparatur med de usynlige skinner fra Invisalign. Læs mere om dem her.
I en kombinationsbehandling anvendes der typisk fast apparatur i begyndelsen af behandlingen for at gøre tandsættet egnet til behandling med usynlige skinner efterfølgende. Bøjlen sidder skjult i siderne af munden, og den er derfor næsten ikke til at se. Du har derfor forsat mulighed for at få rettet dine tænder på en diskret måde.
Når det faste apparatur har gjort sit arbejde, kan behandlingen gøres færdig med Invisalign. Denne del af behandlingen forløber ligesom en almindelig behandling med usynlige skinner.
Ligesom alle andre former for tandregulering, så kræver det faglig viden fra en specialtandlæge at udføre en kombinationsbehandling med Invisalign. Specialtandlægen har det nødvendige indblik i hvert enkelt trin i behandlingen. Det skaber forudsigelighed i din behandling og sikkerhed for et trygt behandlingsforløb med et flot resultat. Læs også denne anbefaling af Clearli.
Behandlingsforløbet – de 7 step mod det perfekte smil
Du har taget en stor beslutning, og det er vigtigt at komme godt fra start. Derfor begynder din vej mod et perfekt smil med en 60 minutters gratis forundersøgelse ved én af vores specialtandlæger på klinikken i København.
Ved denne sikrer vi os, at vi forstår alle dine unikke ønsker og behov, og at du føler dig tryg og fortrolig med hele behandlingsforløbet. Du får også lavet en 3D-scanning af dine tænder, som er udgangspunktet for planlægning af en diskret tandretning med Invisalign®. Både forundersøgelse og 3D-scanner er GRATIS og fuldstændig UFORPLIGTENDE.
Ud over 3D-scanningen tages også røntgenbilleder af dine tænder og kæber samt kliniske fotos af dine tænder og dit ansigt set forfra og fra siden. Disse undersøgelser sikrer, at vi har det fulde indblik i dine tænder og strukturerne omkring disse, når vi planlægger en behandling.
Med en komplet 3D-scanning af dine tænder kan vores specialtandlæger udarbejde en specifik og personlig behandlingsplan, der passer til lige præcis dine tænder. Med 3D-scanningen kan vi også fremstille en simulering (lille film) af, hvordan dine tænder forventes at rykke sig fra behandlingens start og til dit perfekte smil.
Vores tandlæger er uddannede specialtandlæger i tandretning fra Københavns Universitet. De har den nødvendige faglige viden og erfaring til at kunne planlægge og kontrollere hvert enkelt skridt i behandlingsplanen og derigennem undgå afvigelser af væsentlig betydning for resultatet og for dig.
Simulationen af dit perfekte smil sendes til dig, så alt du skal gøre at sige GO! og nyde rejsen.
Med undersøgelser og behandlingsplan i orden er du nu klar til at få dine første Invisalign skinner. For at sikre at dine tænder flytter sig i takt med skinnerne, er der ofte nødvendigt, at vi sætter nogle attachments på dine tænder.
Attachments er små ”dutter” lavet af plastik, der placeres direkte på dine tænder, og de hjælper Invisalign skinnerne med at flytte på dine tænder. Det er fuldstændig smertefrit, og de er tandfarvede.
Vi overlader dig ikke alene med dine Invisalign skinner. Afhængig af hvor mange skinner du har behov for, planlægger vi sammen med dig, at du løbende kommer ind til kontrol af dine tænder og din behandling på klinikken i København.
Regelmæssig kontrol af dine tænder under behandlingsforløbet er meget vigtig. Ved kontrollerne sikrer vi, at dine tænder rykker sig som planlagt i henhold til behandlingsplanen. Hvis der skulle opstå afvigelser, kan vi nemt og hurtigt rette op og komme tilbage på sporet.
De regelmæssige kontroller af tænderne er afgørende i forhold til, at vi kommer sikkert i mål med dit perfekte smil.
Du er færdig med skinnebehandlingen og kan nyde dit velfortjente nye smil. Tænder rykker sig hele livet. For at bevare resultatet af behandlingen er det nødvendigt at holde på den nye tandstilling, da tænderne ellers vil finde deres vej tilbage, til hvor de kom fra.
Det gøres med en lille metaltråd på indersiden af tænderne i undermunden og en usynlig skinne til overmunden, som du skal sove med om natten. Det er fuldstændigt smertefrit, og tråden er ikke synlig, når du har lyst til at vise dit nye smil frem.
Du kan nu være sikker på, at du vågner op med det samme flotte smil hver dag resten af dit liv. Vi afslutter din vej mod et perfekt smil præcis, som den startede med en 3D-scanning og professionelle fotos af dine tænder og dit ansigt.
Du har endelig fået smilet, du har drømt om længe, og det vil vi gerne forevige.
Selvom du nu hver dag kan smile og være glad for din behandling med Invisalign, er vi ikke helt klar til at sige endeligt farvel.
Vi siger på gensyn og inviterer dig ind på klinikken i København til en kontrol af dine tænder både én måned, seks måneder og et år efter afslutning af din behandling for at være helt sikre på, at dit smil er kommet for at blive.
Hvad koster en behandling med Invisalign skinner?
Prisen for en behandling med Invisalign afhænger af dit behandlingsbehov og det nødvendige antal skinner til behandlingen.
Når du besøger os på vores klinik i København til en gratis forundersøgelse, giver vi dig et overslag over, hvad din behandling med usynlige skinner vil koste. Du er altså sikker på at kende den samlede pris, inden du siger ja til at gå i gang med behandlingen.
Hvis prisen er en udfordring, tilbyder vi en fleksibel afbetalingsordning på din behandling med Invisalign, hvor vi deler betalingen op i flere rater uden renter og gebyrer. De løbende afdrag fastsætter vi sammen.
Vi synes ikke, det skal være prisen, som forhindrer dig i at få et perfekt smil.
Prisen på Invisalign, der passer til dit behov
Prisen på din behandling vil afhænge af, hvordan dine tænder ser ud, og hvordan du bider sammen.
Derfor er nedenstående priser blot en indikation, og vi kan først give dig en endelig Invisalign pris i forbindelse med vores gratis og uforpligtende forundersøgelse med vores specialtandlæge.
Du har minimale skævheder i tænderne af kosmetisk karakter.
Du har lette skævheder i tænderne af kosmetisk karakter.
Du har flere skævheder i tænderne men ingen problemer med dit bid.
Du har større skævheder i tænderne og milde problemer med dit bid.
Book en gratis konsultation
Skriv til os via formularen for at booke en gratis konsultation. Vi svarer inden for 24 timer.