Specialtandlæge

Sornsiri Sae-Wang

Faglig leder og specialtandlæge ved TandreguleringKBH og Clearli. Jeg har bred erfaring med behandling af børn, unge og voksne. Læs mere om min baggrund, personlig som professionel, herunder.

Specialtandlæge Sornsiri Sae-Wang
Specialtandlæge Sornsiri Sae-Wang

Personlig baggrund

Thailandsk/kinesisk baggrund. Har været i Danmark siden 1974. Gift med overlæge, speciallæge i pædiatrisk endokrinologi Line Cleemann og har tre voksne børn. Sport og især basketball har præget både mig og hele min familie i en progressiv og positiv retning.

At kunne høste erfaring fra en holdsport og implementere dette til den resterende del af ens liv – fagligt, socialt eller andre aspekter, er en gave som vi den dag i dag er taknemmelige for. Det har med andre ord altid været højt prioriteret at finde balancen i sit private, sociale og faglige liv. Med denne erkendelse kan vi være til større hjælp for andre.

Øvrige interesser:

  • Formand for Forening af Specialtandlæger i Ortodonti (FSO) november 2016-2018
  • Bestyrelsesmedlem af Forening af Specialtandlæger i Ortodonti (FSO) 2014-2018
  • Formand for Kommissorium for FSO´s Uddannelsesudvalg 2016-2018
  • Medlem af det Nationale Råd for Tandlægers Videreuddannelse 2014-2016
  • Medlem af World Federation of Orthodontists – WFO
  • Medlem af American Association of Orthodontists – AAO

Jeg er særligt interesseret i at..
Kombinere skrue behandlinger med Aligner behandlinger (usynlige skinne behandlinger)

Det er kun ens egne faglige ambitioner, som sætter grænser for hvad man kan opnå for sine patienter.

Faglig baggrund

Opnåede embedseksamen som tandlæge og specialtandlæge ved Københavns Universitet i henholdsvis 1996 og 2005. Interessen for at behandle børn, unge og voksne har altid præget min karriere fra begyndelsen. Dette har i udtalt grad givet mig den fornødne ballast til at kommunikere og realisere mine behandlingsambitioner for mine patienter.

De faglige ambitioner har været stigende siden jeg begyndte at specialisere mig indenfor tandreguleringsbehandling under videreuddannelsen i 2002.  Lige siden, er der brugt meget tid og energi på at integrere alle slags tandreguleringsværktøjer til at løse dilemmaer, som præger faget.

Ved traditionel tandregulering kommer man mere ofte, end man skulle tro, til kort, når tænderne, dele af kæben og smilet skal flyttes på en klog og effektiv måde. Vi har hos TandreguleringKBH specialiseret os i at udvikle og bruge viden og nyeste værktøjer for at opfylde vores patienters ønske om et godt, sundt og æstetisk tandsæt og smil. Resultaterne og de mange tilfredse patienter taler for sig selv.

Specialtandlæge Sornsiri Sae-Wang

Vi hjælper dig med at opnå dit drømme smil

– lad os starte i dag!