Holdebøjler - færdig med behandling – hvad nu?
Sikrer det flotte resultat
Nu begynder den vigtigste del af din tandreguleringsbehandling.
Tænderne flytter sig hele livet. De er især løse lige efter bøjlen tages af. Vi skal sammen styre tænderne helt på plads i denne fase.
Holdebøjlen vi fremstiller til dig holder netop på det flotte resultat
Det er vores helt klare standpunkt, at holdebøjler skal kontrolleres regelmæssig for pasform og defekter af en specialtandlæge, som kan forudse og gennemskue utilsigtede bid – og tandpåvirkninger.
Regelmæssig kontrol - af holdebøjle
Det er vores anbefaling, at biddet også skal kontrolleres regelmæssigt, sammen med holdebøjlen.
Mange, som tidligere har gennemgået en lang tandreguleringsbehandling, bliver afsluttet hos deres bøjletandlæge, når de er fyldt 18 år. Det er uvist, hvor mange som får kontrolleret deres holdebøjle hos en specialist, men erfaringer med skadevirkninger af ukontrollerede holdebøjler er bekymrende stigende.
TandreguleringKBH tilbyder kontrol af afsluttede behandlinger på vores egne patienter og andre patienter som måtte ønske det.