FAQ Her kan du finde svar på de oftest stillede spørgsmål

Overvejer du behandling?

Tandregulering

Hvad er tandregulering?

Tandregulering er en teknik til at ændre tændernes position for at få et mere harmonisk smil, og en bedre tandfunktion. Tandregulering kan være nødvendigt i mange tilfælde med skævheder, overbid, underbid eller andet.

Tandregulering er en proces, der anvender biomekaniske principper for at korrigere tændernes placering. Ved at påføre et konstant, kontrolleret tryk på tænderne, stimuleres knoglevævet omkring tænderne til at tilpasse sig, hvilket gør det muligt for tænderne at flytte sig langsomt.

Specialtandlæger i ortodonti spiller en afgørende rolle i denne proces. Med deres dybe viden kan de designe en skræddersyet behandlingsplan, der sikrer, at tænderne flytter sig korrekt og effektivt. 

Skæve tænder?

Hvorfor får man skæve tænder?

Der findes en række årsager til, at man får skæve tænder. Det kan være alt fra genetisk til dårlige vaner, som påvirker årsagen til skæve tænder. Den mest hyppige årsag, vi ser til skæve tænder, er genetik. Dine gener kan bestemme størrelsen og formen af dine tænder og kæbe, hvilket begge spiller en væsentlig rolle i, hvordan dine tænder er placeret. Hvis dine forældre eller nære familie har haft skæve tænder eller problemer med biddet, er der større sandsynlighed for, at du også vil opleve dette.

Tidspunkt for behandling

Hvornår er bedst tidspunkt for at starte behandling?

Det kan være svært at fastlægge det optimale tidspunkt for at starte tandreguleringsbehandling, både for dig og dit barn. I nogle tilfælde kan barnets naturlige vækst udnyttes til at rette bidproblemer, hvilket kan gøre behandlingen både hurtigere og mindre kompliceret. Det er dog aldrig for sent at begynde en tandreguleringsbehandling – vi tilbyder mange behandlingsmetoder og har stor erfaring med både børn og voksne. For at finde det rette tidspunkt og den bedste behandlingsmetode, anbefaler vi at booke en konsultation, hvor vi kan give personlig vejledning.

Økonomi

Hvad koster det?

Det kommer naturligvis an på hvilket behov, man har. Hvis det drejer sig om en simpel tandregulering af overkæbe tænder – ca. 20-25.000 kr.

Er det over – og underkæbe og hvor man ellers har en god funktion, er det ca. 35-45.000 kr. En kompliceret behandling hvor både tænder, funktionen og tandudtrækning er på tale, skal man nok regne med 45-55.000 kr.

Invisalign pris

Hvad koster det at få bøjle på?

Invisalign og traditionelle bøjler er begge gode behandlinger til tandretning, men de varierer også begge signifikant i pris. Invisalign, kendt for sin diskretion med gennemsigtige plastskinner, kan koste mellem 18.000 og 50.000 DKK afhængig af behandlingens kompleksitet. De er ofte betragtet som mere behagelige og praktiske, da de er aftagelige. Dette faciliterer ofte en bedre mundhygiejne, og kan i visse tilfælde resultere i hurtigere behandling. Traditionelle bøjler kan i nogle tilfælde være lettere for økonomien, men med priser, der varierer fra 15.000 til 90.000 DKK, er det ikke altid tilfældet. Prisen for de forskellige behandlinger afhænger derfor både af type af behandling, varighed og din tandstilling. For en samlet vurdering af disse, kan du booke en gratis konsultation hos vores specialtandlæge for et uforpligtende tilbud.

Financering

Kan TandreguleringKBH hjælpe med finansieringen?

Ja! Vi kan hjælpe med formidlingen, så du kan komme i gang med det samme. Vi bakker op omkring din beslutning om at komme i gang.

Betaling

Skal man betale hele beløbet på en gang?

Nej! Man kan vælge at betale for behandlingen på én gang hvis man ikke ønsker at tænke mere på det. Vi tilbyder dog også andre måder at med afbetaling uden gebyrer og renter. Typisk vil man starte med en mindre ”udbetaling” og derefter en aftalt afdragsordning.

Hør mere om det ved at booke en gratis konsultation her

Fritvalgsordning

Får man hjælp til papirnusseriet?

Ja! Du skal blot skrive til bopælskommunen om din beslutning om at vælge fra det kommunale tilbud.

Når man vælger 35% egen betaling og 65% tilskud fra kommunen, gælder det for alt indenfor tandplejen, altså almindelig tandbehandling og tandregulering.

Vi samarbejder med adskillige dygtige privatpraktiserende tandlæger som I kan gå hos samtidig med tandregulerings behandling hos os. Læs mere om fritvalgsordning hos børn og unger her.

Flytning af behandling

Vil tandreguleringkbh overtage igangværende behandling fra anden side – privat eller kommunalt?

Som udgangspunkt ja. Vi er her for at hjælpe. Vi lytter gerne til dig omkring dit ønske om at skifte behandler.

Lige startet i behandling

Ganebøjle

Hvad er ganebøjle?

Ganebøjlen er designet til nøjagtigt at passe ind i patientens over- eller undermund. Dens primære funktion er at anvende et jævnt og præcist tryk på bestemte områder af kæben eller tænderne, som kræver justering. Denne metode hjælper ikke kun med udfordringer af skæve tænder, men også til en sundere mundhygiejne gennem en forbedret tandstilling.

Aktivatorbøjle

Hvad er aktivatorbøjle?

Aktivator bøjlen er en aftagelig bøjle lavet af akryl og ståltråde, der er designet til at korrigere bidfejl ved at justere forholdet mellem under- og overkæben. Denne form for tandregulering er mest almindelig hos børn og unge, hvor den udnytter vækstperioder til at opnå de bedste resultater. En aftagelig bøjle som aktivator bøjlen byder på både fordele og ulemper, men hvis du er i tvivl om, hvorvidt det er den rette løsning for dig eller dit barn, anbefaler vi at booke en gratis konsultation.

Saksbid

Hvad er saksbid?

Saksbid er en type tandstillingsfejl, hvor de øvre og nedre tandrækker ikke mødes korrekt, når munden er lukket. I sådan et bid vil de øvre tænder være placeret længere ud end de nedre tænder, hvilket skaber en forskydning i bidmønsteret. Denne tilstand kan påvirke både fortænderne og kindtænderne, og det kan føre til betydelige problemer med tyggeevne, tale og tandhygiejne.

Overbid

Hvad er overbid?

Et lille overbid på omkring tre millimeter er normalt og kræver ofte ingen behandling. Bid, der ikke overstiger fem til seks millimeter og ikke er kombineret med dybt bid, retter sig ofte selv. Større overbid på over otte millimeter bør behandles tidligt. Hvis underlæben bliver fanget bag fortænderne, kan overbiddet forværres med op til to millimeter om året, hvilket øger risikoen for tandskader ved slag eller fald.

Tidlig tandregulering med tandbøjler kan rette overbid og forhindre langsigtede problemer som tandskader og skader på tandkødet. 

Åbent bid

Hvad er åbent bid?

Åbent bid er en tandstillingsfejl, hvor tænderne ikke mødes korrekt, når munden er lukket. Dette kan forekomme enten i de bagerste tænder eller fortænderne, hvilket resulterer i et synligt mellemrum mellem over- og undermunden. Det er denne “åbenhed”, som giver tilstanden sit navn.

Dybt bid

Hvad er dybt bid?

Dybt bid er en tilstand, hvor overkæbens fortænder i udtalt grad skjuler underkæbens fortænder. Dette kan medføre forskellige tandproblemer og påvirke både æstetikken og funktionen i dit bid. At forstå behandlingsmulighederne og årsagerne til det dybe bid kan hjælpe dig med at tage de nødvendige skridt for at rette denne tandstillingsfejl.

Under behandling

Komfort

Gør det ondt?

Det gør ikke ondt at få togskinner eller bøjle på. Man skal dog regne med, at tænderne kan blive ømme op til en uge efter påsætning. Når bøjlen strammes, skal man også forvente lidt ømhed igen. Det bliver dog sjældent som ved begyndelse af behandlingen.

 

Mad og spise

Hvad må man spise med bøjle?

At have bøjle på, indebærer selvsagt nogle justeringer i hverdagen, og det inkluderer primært dit valg af fødevarer. Når man har fået bøjle på, bliver hverdagens spisevaner pludselig en smule mere udfordrende. Mange fødevarer, som man tidligere kunne nyde uden besvær, kan nu potentielt beskadige bøjlen eller forårsage ubehag. Det er derfor vigtigt at vide, hvilke fødevarer man bør undgå og hvilke forholdsregler man bør tage, når man spiser med bøjle.

 

Helbred

Taber man sig?

Nogle taber sig lidt i starten, da deres appetit påvirkes af generne i tilvænnings perioden, eller bøjlen besværliggør måltiderne. Dette er dog kun forbigående.

Tid

Hvor lang tid skal man have bøjle på?

Man skal regne med ca. 1½-2 år. Muligvis kun 1 år ved simple behandlinger og 3 år ved mere omfattende behandlinger. Længden af behandlingen afhænger af en masse faktorer herunder alder, behandlingsmetode og egen indsats.

Efter behandling

Holdebøjle

Hvad sker der, når man får bøjlen af?

Så begynder den vigtigste del af behandlingen – at holde på resultatet! Alle vores patienter forsynes med holde bøjler efter endt behandling. Typisk en løs skinne til overkæbe tænder og en lille fastlimet tråd på bagsiden af underkæbens 6 forreste tænder.

Stadig lidt i tvivl?